GLAD-hold

GLA:D står for “Godt liv med Artrose i Danmark” og er et evidensbaseret uddannelses og holdtræningsforløb til patienter med hofte og /eller knæartrose (slidgigt).

Det forløber over 10 uger, hvor de to første gange er teoretisk patientuddannelse. Der efter  følger 8 uger med 2 ugentlige holdtræningssessioner.

Du visiteres endelig til holdet efter første konsultation hos fysioterapeuten, hvor du vil blive fysisk testet og registreret i GLAD-registeret.

Målet er at forbedre muskelstyrken og kontrollen omkring knæ og hofte og reducere  smerter, forbedre daglige funktioner og forhåbentlig undgå operation.

Deltagerne instrueres i individuelt tilpassede styrke og stabilitets øvelser for hofte og knæ.

Træningen og undervisningen varetages af en de fire GLAD-certificerede fysioterapeuter fra Center for Sundhed.

Det er muligt at komme på et hold alle dage i ugen,  både morgen, formiddag og eftermiddag.

Målrettet GLA:D- forløb har vist sig at være dobbelt så effektiv, som smertestillende medicin.

Dette målt i forhold til smertereduktion og funktionsforbedringer ved let til moderat artrose i knæ eller hofte.

Patienter kan også deltage selvom de er skrevet op til operation.

Forløbet omfatter
Konsultation: Undersøgelse og diagnosticering samt skriftlig/mundtlig information, testning og registrering i GLA:D – registreret.
Patientuddannelse: To undervisningssessioner som indeholder læren om artrose, behandling, træning/fysisk aktivitet og hjælp til selvhjælp. Center for Sundhed tilbyder forløb med patient-uddannelse og træning til personer med artrose i hofte eller knæ.
8 ugers træning 2 gange ugentlig. Holdtræning anbefales da der er dokumentation for, at det er dobbelt så effektiv som hjemmetræning. Deltagerne instrueres i individuelt tilpassede øvelser.
Træningen og undervisningen varetages af fysioterapeuterne Berit Balleby, Johanne V. Østergaard, Emil Tornøe, Mads Lykke Jessen og Finn Rasmussen.

Praktiske informationer
Der afvikles holdtræning 5 hverdage om ugen, både morgen, formiddag og eftermiddag.

Priser for deltagelse, som kræver lægehenvisning, følger gældende sygesikringstakst for både konsultationer og holdtræning/undervisning.

Der ydes også tilskud ved medlemskab af sygesikringen, Danmark.

Der vil være mulighed for løbende optag.