Taran Köpfli-Eikaasen

Fysioterapeut

Fysioterapeut
Uddannet fra: Fysioterapeutuddannelsen i København år: 2007

Tilknyttet Center for Sundhed siden: 2010

SÆRLIGE INTERESSEOMRÅDER:
Taran blev af danske fysioterapeuters fagforening godkendt som Certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi 1.november 2019. For at blive Certificeret kliniker skal man have minimum tre års erfaring med fysioterapeutisk praksis med direkte tilknytning til specialet, efteruddannelse svarende til 40 ECTS, og minimum 20 timers superviseret praksis inden for specialet .
Hvad er muskuloskeletal fysioterapi?
I muskuloskeletal regi bliver det fulde menneske taget i betragtning; i praksis medfører denne tilgang, at jeg i det kliniske ræsonnement inddrager både patienternes egne præferencer, ligesom jeg fortolker deres oplevelse af problematikken. Fortolkningsaktiviteten har sit afsæt i forskellige screeningredskaber, og målet er en hurtig diagnose dels funderet i deres italesættelse af problemet – og dels fysiske undersøgelser. I udredningen af patienten indtænkes både aktivitet, deltagelse, biomekaniske vedligeholdende faktorer eller arvelige betingede sygdomme. Patientens smerteniveau, tilstandens irritabilitet og naturen af sygdommen dikterer behandlingstilgangen. Jeg vil i forløbet underbygge de valg, jeg tager, samt undervise patienterne om sygdommen, så de bliver involveret og derved er bedst muligt klædt på til at håndtere situationen, hvilket kan nedsætte sygefravær og risikoen for lange forløb.

Ydermere har Taran har løbende taget kurser inden for:

Idrætsfysioterapi: knæ og skulder
Akupunktur
Forflytning
Neurodynamic
McKenzie part A: lænd
Supersole (indlæg til sko)

Taran bor på Amager med sin jyske kæreste, og kommer selv fra Norge. Hun har boet i Danmark siden 2004, men føler det stadig som om, hun lige er flyttet hertil.

Hun er storesøster med stort ‘S’, og har passet sine 3 lillesøstre meget. De er stadig utrolig vigtige i hendes liv. Taran tror, det var som storesøster, hendes omsorg for andre mennesker begyndte. Der var i hvert fald ikke nogen tvivl om, at hun skulle arbejde med mennesker, da hun skulle vælge uddannelsesretning. Siden har idræt – og interessen for hvordan kroppen virker – altid har fyldt meget, så valget faldt på fysioterapien. Taran besluttede at tage uddannelsen i København, da hun havde besøgt byen flere gange og forelsket sig i den. Nok også fordi hun lytter til hård rock og metal, og scenen i København er større, og mange af de bands, hun lytter til, besøger byen ? Udover dette træner hun 5-6 gange om ugen sammen med sin kæreste, og så ser de en masse uhyggelige skrækfilm – et godt gys er altid velkomment ?

“Lige så spændende, jeg synes kroppens fysiologi er, lige så interessant finder jeg også udsmykningen af det ydre; tatovering og andet kropskunst tager meget af min tid, og jeg holder af både at se på tatoveringer – og få lavet mine egne.”