Fysioterapi i København
I Center for Sundhed tilbyder vi alle former for fysioterapi.
Vi er et dedikeret team af erfarne fysioterapeuter, der tilbyder generel og specialiseret fysioterapi i København i Center for Sundhed i Hvidovre C.
Vores behandlere hjælper både patienter med behov for almen fysioterapi i København såvel som patienter med fagspecifikke problemstillinger. Vi modtager også patienter før og efter et operationsforløb med fokus på at skabe det bedst mulige udgangspunkt før operationen og et godt genoptræningsforløb efterfølgende.
Klinikken blev akkrediteret i 2019 og har niveaufri adgang, gode træningsmuligheder og handicapvenlige faciliteter.
Specialiseret fysioterapi
På klinikken er vi 12 fysioterapeuter, massører, osteopat og Foundation træner, som hver især har stor erfaring og høj faglig ekspertise inden for en række specialer.
Vores specialister tilbyder bl.a. behandling af kæbesmerter, slidgigt i knæ og hofte, genoptræningsforløb efter apopleksi og operation, brystvævsbehandling, graviditetsgener, skævt babyhoved, ryglidelser, muskelspændinger, sportsfysioterapi og Foundation Training.
Book din fysioterapi i København
Har du spørgsmål til vores behandlinger, eller ønsker du at booke en tid til fysioterapi? Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 38 80 00 00, via kontaktformularen eller benytte bookingknappen øverst på siden.
Almen fysioterapi vil oftest blive udført på klinikken, men kan også foregå i patientens eget hjem, i en virksomhed, i forbindelse med en sportsklub eller for den sags skyld i en park.
Hvordan får jeg fysioterapi?
Hvis du har et problem, du ønsker en fysioterapeutisk vurdering eller behandling af, skal du gå til din alment praktiserende læge. Lægen vil så ud fra en lægefaglig vurdering tage stilling til, om dit problem er berettiget til tilskud fra Den Offentlige Sygesikring. Hvis det er det, vil du få en henvisning (lagt ud på internettet) og du kan frit vælge en fysioterapeut, som har overenskomst med den offentlige sygesikring.
Kan jeg få vederlagsfri fysioterapi?
Du kan få gratis (vederlagsfri) fysioterapi, hvis du har et svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse forårsaget af en progressiv sygdom. For at få vederlagsfri fysioterapi skal du have en lægehenvisning, som opfylder en række kriterier. For yderligere information bedes du kontakte din læge eller henvende dig i klinikken.
Målsætning med vederlagsfri fysioterapi
Fysioterapien gives med henblik på at formindske, vedligeholde og bremse en forværring af personens fysiske funktioner grundet et svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Personer, der er omfattet af ordningen, kan derved få gavn af fysioterapi allerede tidligt i sygdomsforløbet.
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi er behandlingsmetoder direkte (med berøring) eller inddirekte (instruktion, undervisning, korrektion og vejledning), der hjælper dig til at fungere bedst muligt. Fysioterapi kan forebygge, afhjælpe eller behandle lidelser.
Behandling med almen fysioterapi
Udover specialiseret fysioterapi varetager vi generel fysioterapeutisk behandling. Vi behandler blandt andet skader og skavanker som fx ondt i ryggen og lænden, hold i ryggen, nakkesmerter, infiltrationer, overbelastning af led og muskler, nakke- og skuldersmerter, diskusprolaps og skævheder i rygsøjlen.
Kontakt os og book tid
Har du brug for træning, fysioterapeutisk vurdering eller behandling, står vi klar til at hjælpe dig med almen eller specialiseret behandling. Vores klinik ligger centralt i Hvidovre, tæt ved København med parkering og gode adgangsforhold og faciliteter.
Du er velkommen til at kontakte os på telefon 38 80 00 00 eller benytte vores kontaktformular, så vender vi hurtigt tilbage.